Retningslinjer

Biologiske kerneområder

De biologiske interesser er knyttet til vildtlevende dyr og planter og deres levesteder. De større, sammenhængende naturområder er særlig vigtige for plante- og dyrelivet, da de rummer et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. De biologiske kerneområder omfatter netop sådanne større, sammenhængende områder med skove, søer, og kystvande samt eng, mose, hede og overdrev.

Kerneområderne omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune findes to biologiske kerneområder, der begge strækker sig ud over kommunens grænser. Det ene er Dyrehaven, der rummer de tre habitatområder; Dyrehaven, nedre Mølleådal og Bøllemosen i Rudersdal Kommune. Det andet kerneområde rummer de store søer Furesø, Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Farum sø i Furesø Kommune samt store skovarealer og moser, bl.a. Lyngby Åmose. I hele området ligger vandhuller spredt både i naturområder og i det dyrkede landskab. Adskillige af disse har en god vandkvalitet. Stor Vandsalamander yngler i området. Furesøen er desuden udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.

Økologiske forbindelser (spredningskorridorer)

Økologiske forbindelser (spredningskorridorer) forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle økologiske forbindelser (spredningskorridorer) indeholder allerede naturområder, bl.a. beskyttede § 3-naturtyper. Spredningskorridorer, der allerede har en reel biologisk funktion, omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune udgør Mølleådalen en økologisk forbindelse (spredningskorridor) og er desuden udpeget som habitatområde.

Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og økologiske forbindelser (spredningskorridorer), vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn.

Potentielle økologiske forbindelser (spredningskorridorer)

Flere små og store områder er udpeget som potentielle økologiske forbindelser (spredningskorridorer), som er kendetegnet ved at være længere, sammenhængende grønne arealer, der forbinder biologiske kerneområder og er omfattet af naturfredning. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn.

Grønt Danmarkskort

Formålet med Grønt Danmarkskort er, at få større og mere sammenhængende naturområder med arealudpegninger af eksisterende og potentielle naturarealer på tværs af kommunegrænser og ved ensartede nationale udpegningskriterier på et digitalt naturkort for hele Danmark. I Lyngby-Taarbæk er de biologiske kerneområder og økologiske forbindelser (spredningskorridorerne) udpeget som eksisterende naturområder, mens de potentielle økologiske forbindelser (spredningskorridorer) suppleret med Sortemosen i Virum bydel (byområdet) er udpeget som potentiel naturområde i Grønt Danmarkskort.

Anvendelse af nationale kriterier for Grønt Danmarkskort.Lyngby-Taarbæk Kommune har i udpegningen lagt vægt på:

• Natura 2000-områder på land samt naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områder.
• Potentielle naturområder, som kan udvides eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder.
• Naturområder, der samtidig bidrager til andre formål (fx Ermelundskilen som potentiel økologisk forbindelse, der er planlagt anvendt til klimatilpasning ved retablering af fæstningskanalen)

De Digitale Naturkort.I udpegningen af Grønt Danmarkskort har kommunen anvendt de Digitale Naturkort via Miljøstyrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsens kort viser blandt andet:

• Natura 2000-områder,
• Biodiversitetskort, der bl.a. viser antallet af observerede arter og bioscore,
• Arealer, der støtter biodiversitet,

Udpegningen til Grønt Danmarkskort i Lyngby-Taarbæk Kommune er generelt primært sket på naturområder, der allerede er omfattet af beskyttelse enten via naturbeskyttelsesloven eller planloven, ligesom der er lagt vægt på kommunens lokale kendskab til områdernes naturværdi og potentialer. Brugen af de Digitale Naturkort har således ikke været udslagsgivende i udpegningen, men har været brugt til at kvalificere kommunens egen viden.

Sammenhænge med nabokommuner.Store dele af de udpegede arealer til Grønt Danmarkskort i Lyngby-Taarbæk Kommune går helt ud til kommunens grænser rigtigt mange steder. Disse arealer støder op til tilsvarende arealer i følgende nabokommuner: Gentofte, Gladsaxe, Furesø og Rudersdal. Dette ses på plandata med ”lagene”:

• Naturbeskyttelsesområder – vedtaget og
• Økologiske forbindelser – vedtaget.

Kommunen har ved udpegning af Grønt Danmarkskort sikret sammenhængen til nabokommunernes Grønt Danmarkskort. Dette ses blandt andet ved Sortemosen, udpeget som et potentielt naturområde, der har forbindelse til Geels Skov, udpeget som område med naturbeskyttelsesinteresser i Rudersdal Kommune.

Arealanalyse.Udpegninger i Kommuneplan 2021 i følgende kategorier opgjort i km².

• Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser (angivet som biologiske kerneområder): 17,2 km²
• Økologisk forbindelse (angivet som spredningskorridor): 1,3 km²
• Potentielt naturområde: 0,1 km²
• Potentiel økologisk forbindelse (angivet som potentiel spredningskorridor): 0,7 km²

Udpegninger i Kommuneplan 2025 i følgende kategorier opgjort i km².

• Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser (angivet som biologiske kerneområder): 17,2 km²
• Økologisk forbindelse (angivet som spredningskorridor):1,3 km²
• Potentielt naturområde: 0,1 km²
• Potentiel økologisk forbindelse (angivet som potentiel spredningskorridor): 0,7 km²

Der er således ikke sket ændringer i udpegningen af områder indenfor Grønt Danmarkskort. Dette baseres på, at der ikke er sket ændringer i udpegning af Natura 2000-områder indenfor kommunegrænsen, ligesom der ikke er sket væsentlige ændringer i udpegning af § 3 natur. Der har således ikke været baggrund for at ændre i de eksisterende udpegninger.

I den forløbne planperiode har kommunen primært koncentreret naturforvaltningsindsatsen indenfor det eksisterende Grønt Danmarkskort herunder særligt i Lyngby Åmose, Borrebakken og Mølleåen. Her er der bl.a. blevet udført en fjernelse af uønsket vedopvækst på overdrevsarealerne på Borrebakken og på områderne med hængesæk i Lyngby Åmose, ligesom der arbejdes med kontrollerede afbrændinger for at mindske tilgroning på flere arealer indenfor udpegningen. Kommunen har for størstedelen af de udpegede områder plejeplaner, der sætter rammen for plejen af områderne. Staten har selv en Natura 2000-handleplan for Dyrehaven.

Grøn bykile

I Fingerplan 2019, § 12, fastlægges, hvilke kommuner, der skal sikre, at der som led i omdannelsen af by- og erhvervsområder langs Ring 3 fastlægges grønne bykiler, som primært forbeholdes alment tilgængelige frilufts- og fritidsformål. Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de 10 kommuner.

Følgende Grøn bykile udpeges:Fæstningskanalen - overskåret af Klampenborgvej, Kanalvej, Toftebæksvej, Kirkepladsen, Lyngby Hovedgade og Lyngby Omfartsvej/S-togsbanen (Nordbanen).

Udstrækningen af den grønne bykile går tværs gennem Kgs. Lyngby og følger landskabsfredning fra Klampenborgvej til og med Fæstningenskanalens udmunding i Lyngby Sø. Udpegningen er samtidigt identisk med udlagt areal til potentiel spredningskorridor.

I fastlæggelsen af den grønne bykile er der taget udgangspunkt i, at den grønne bykile – sammen med de øvrige 9 kommuners grønne bykiler - skal bidrage til at sikre:

At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser på tværs af kommunegrænserne i Ring 3-korridoren,

At det grønne og vandet integreres i byomdannelsen,

At der skabes sammenhængende grønne og blå forbindelser fra de nye tætte byområder til de eksisterende og eventuelt nye regionale friluftsområder (grønne kiler) og grønne bykiler,

At hensyn til klimatilpasning i kommunen og på tværs af kommunegrænserne tilgodeses,

At der skabes god adgang til naturkvaliteter og landskabsoplevelser i kommunen og på tværs af kommunegrænserne og

At de grønne bykiler i videst muligt omfang er alment tilgængelige for friluftsliv.

Rammeområder, hvorigennem Fæstningskanalen forløber og rammeområder, der støder op til Fæstningskanalen, har tekst, der henviser til den grønne bykile.

BaggrundAdgang til grønne rekreative områder og adgang eller udsigt til vand er attraktivt og værdiskabende for både bosætning og erhvervslokalisering. I LOOP CITY samarbejdet er der udarbejdet en strategi (GRØN/BLÅ Strategi for Ringbyen, december 2014) for planlægning af grønne og blå områder ved byomdannelse og byudvikling i Ring 3 korridoren. Strategien angiver definitioner på begreberne Grøn bykile, Lokale grønne arealer og Forbindelser. Planen er, at strategien implementeres i de 10 kommuners kommuneplaner, så der sikres sammenhængende grønne og blå strukturer ud fra et fælles grundlag og fælles mål i LOOP CITY.

Definitioner (fra GRØN/BLÅ Strategi)Grøn bykile:Grønne bykiler kan både være større grønne områder eller flere mindre områder, der hænger sammen. De kan både være grønne områder eller mere urbant udformede områder i byerne. De er områder med betydning for byområdet, fx i kraft af deres størrelse eller indhold af rekreative muligheder. Grønne bykiler rummer flere funktioner og tilgodeser flere brugergruppers behov for daglig rekreation og byliv. Ligesom de bidrager til at binde by og landskab sammen og har betydning for at sikre biodiversitet i byområderne. Endelig rummer de grønne bykiler særlige destinationer – ”noget at gå efter".

Lokale grønne arealerDe lokale grønne arealer er mindre, grønne områder eller urbane områder med et grønt eller rekreativt indhold. De er lokale åndehuller med plads til fx ophold, leg, gennemgang eller hundeluftning i byen. Deres funktioner er få og de henvender sig til nærområdet eller en begrænset målgruppe. De lokale grønne arealer bidrager med variation i byen og giver plads til naturen.

ForbindelserForbindelserne igennem byen kan være grønne og blå. Det kan være større eller mindre stiforløb eller grønne bånd som binder de grønne og blå områder sammen eller som selv udgør et grønt/blåt rekreativt område. Forbindelserne sikrer, at de grønne områder forbindes sammen i et grønt netværk i LOOP CITY, og kobler byområderne til de grønne områder i byerne og til Fingerplanens grønne kiler (i landområdet). Forbindelserne er også et vigtigt element i de nye byudviklingsområder, så de også hægtes op på den grøn/blå struktur.

Lokale grønne arealer og ForbindelserFølgende Lokale grønne arealer og Forbindelser er markeret på redegørelseskort:

- Områder, der i byområdet i kommuneplanen er udlagt til ”Rekreative områder” samt ét enkelt område udlagt til offentlige formål; 1.1.21 Assistens Kirkegård.

- Forbindelser, der følger eksisterende stiforløb eller vejnet i byområdet med udgangspunkt i at forbinde de store landskabstræk med hinanden på tværs af byområdet eller at forbinde en station til de store landskabstræk.

Lyngby-Taarbæk Kommune har allerede en høj dækning af grønne og blå områder. Med implementeringen af GRØN/BLÅ Strategi søges disse eksisterende kvaliteter fremhævet. Ud over den udpegede grønne bykile (Fæstningskanalen) og de markerede "Lokale grønne arealer" og "Forbindelser" findes der mange flere grønne arealer i byområdet fx idrætspladser ved skolerne, grønne områder ved boligforeninger, grønne arealer udlagt i gældende lokalplaner, §3 udpegede naturtyper og landskabsfredninger i byområdet og dertil et yderligere fintmasket stinet på kryds og tværs af kommunen.

I Lyngby-Taarbæk er der et sundt og rigt handelsliv. Gennem årtiers bevidst planlægning er Kgs. Lyngby udviklet til det største udbudspunkt i det nordlige Hovedstadsområde. Og på landsplan blandt de 10 vigtigste. Trods dette byder lokalområderne på centre og butikker, hvor man kan gøre sine indkøb af dagligvarer.

Den overordnede strategi er klar og enkel: I Lyngby-Taarbæk handles dagligvarerne i lokale centre og butikker. Kgs. Lyngby skal fastholdes og udvikles som det førende udvalgsvarecenter nord for København. I Kgs. Lyngby er udbuddet af dagligvarer afpasset byens beboere og de kunder, der kommer for at købe udvalgsvarer.

Centerstruktur

Kgs. Lyngby er hovedcenteret i Lyngby-Taarbæk Kommune og er primært et udvalgsvarecenter med et mangfoldigt og kvalitetspræget udbud.

De 3 vigtigste centre i den lokale forsyning er Virum, Sorgenfri og Lyngbygårdsvej. Disse spiller en væsentlig rolle i forsyningen med dagligvarer, men rummer også udvalgsvarebutikker af mere lokal karakter.

Centerstrukturen rummer også en række lokalcentre, hvor handlen med dagligvarer er den vigtigste. Endelig er det muligt at placere pladskrævende varegrupper i området ved Firskovvej, Virumgårdsvej, Virumgård syd, Virumgård nord og Langs Helsingørmotorvejen Syd.

Lovgivning

Planloven blev i 2017 ændret til mere lempelige regler for udvikling af detailhandel i hele landet. For hovedstadsområdet blev lovændringen fulgt op af en ændring af det gældende landsplandirektiv, så den maksimale butiksstørrelse for dagligvarer og udvalgsvarebutikker blev ophævet i det indre storbyområde. Den 1. januar 2019 trådte et nyt landsplandirektiv for detailhandel i Hovedstadsområdet i kraft. Landsplandirektivet fastsætter detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Med landsplandirektivet udpeges et aflastningsområde i hele Firskovvejområdet, hvor Lyngby-Taarbæk Kommune har mulighed for at planlægge for store butikker, som ikke er plads til i bymidten.

Virum Torv.

Arealer til detailhandel

Efter Planloven skal Kommunalbestyrelsen fastlægge, hvor meget areal der samlet set må benyttes til detailhandel i de enkelte centre.

Maksimale detailhandelsarealer i de enkelte centre:

Kgs. Lyngby har efter seneste optælling i 2022 et samlet areal til detailhandel på 119.200 m². Restrummeligheden er 55.800 m².. I den gældende kommuneplan er det maksimale detailhandelsareal i Kgs. Lyngby 175.000 m². Kommunalbestyrelsen vurderer, at den eksisterende ramme på 175.000 m² kan imødekomme de fremtidige behov for justeringer i Kgs. Lyngby.

I bymidterne Virum og Sorgenfri findes der et godt og varieret udbud af både dagligvarer og udvalgsvarebutikker. Der er en restrummelighed til omdannelse eller nybyggeri i Virum på  1.600 m².og i Sorgenfri på 5.600 m²..

I bydelscentret på Lyngbygårdsvej er den maksimale ramme 5.000 m². Lyngbygårdsvej har allerede i dag et godt udbud af dagligvarebutikker med et supermarked og en discountbutik. Centret har en god trafikal beliggenhed tæt på motorvejsafkørsel og et stop på letbanen. Kommunalbestyrelsen vurderer at der fortsat er mulighed for etablering af dagligvarebutikker, idet der er en restrummelighed på 1.500 m². og fastholder derfor den maksimale ramme på 5.000 m². 

I lokalcentrene Lundtofteparken og Eremitageparken er det maksimale bruttoareal til detailhandel hævet til 3.000 m².Kommunalbestyrelsen ønsker at forbedre dagligvareforsyningen i boligområderne placeret i den nordøstlige del af kommunen. Restrummelighed i Lundtofteparken er 2.100m². og i Eremitageparken 1.800 m².  

Øvrige lokalcentre har hver en ramme på maksimalt 2.000 m². Restrummelighed i Lokalcenter Christian X´s Alle er 900 m², i Lokalcenter Engelsborgvej 1000 m², i Lokalcenter Brede Torv 700 m² og i Lokalcenter Ørholm 1.000 m².

Der må ikke etableres nye butikker uden for centerområderne.

Likørstræde

Butiksstørrelser

Planloven fastlægger, den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikkerne i de enkelte centertyper. Planloven indeholder ingen størrelsesgrænse for udvalgsvarebutikker. Det er op til kommunerne at fastsætte en maksimal butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker i de enkelte områder udlagt til detailhandel. Kommunalbestyrelse har valgt at fastsætte nedenstående maksimale butiksstørrelser:

Maksimale butiksstørrelser:

I rammen for Lyngby Storcenter er fastsat, at der må etableres op til to udvalgsvarebutikker større end 2.000 m². Disse butikker må højst være op til 5.000 m² hver og overholder dermed kommuneplanens retningslinjer om maksimalt op til 5.000 m². Etableringen af op til to store udvalgsvarebutikker skal ske uden væsentlig forøgelse af det samlede etageareal i Lyngby Storcenter.

Særlig pladskrævende detailhandel

I rammeområderne ved Virumgårdsvej, Langs Helsingørmotorvejen Syd, Virumgård syd, Virumgård nord og Firskovvej er der mulighed for at placere butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. I 2022 fik Lyngby-Taarbæk Kommune foretaget en opgørelse af antallet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der er her tale om butikker, der bl.a.  forhandler planter, biler, campingvogne, lystbåde, køkkener samt bygge- og trælastartikler til private. I kommunen er der i alt 20 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper, som tilsammen har et bruttoareal på 36.900 m².

Aflastningsområde

Bekendtgørelse om landsplandirektivet for detailhandel i Hovedstadsområdet har til formål at fastlægge detailhandelsstrukturen i hovedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. I bekendtgørelsen udpeges et aflastningsområde i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor kommunalbestyrelsen kan planlægge for store udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten. På baggrund af visions- og strategiproces for Kgs. Lyngby fastsættes den geografiske afgrænsning af aflastningsområdet og butiksstørrelser. Arbejdet kan få betydning for arealerne til pladskrævende varer.

Friluftsanlæg
Det er vigtigt at give plads til et aktivt friluftsliv. En tur i skoven eller til stranden, en kanotur med ungerne, en løbetur i det nærmeste grønne område eller bare nydelsen af stilheden, naturen og landskabet. Det almene friluftsliv kræver ikke store anlæg, til gengæld bidrager et aktivt friluftsliv til livskvalitet.

Der er mange forskellige typer sports- og friluftsanlæg: Golfbaner, støjende motor- eller flysport, rideanlæg med lugtgener, spejder- og jagthytter, friluftsscener, boldbaner, campingpladser, feriecentre, vandrerhjem, besøgsgårde, middelalderlandsbyer, sommerlande og meget mere.

I de grønne kiler og ringe er det svært at finde plads til alle anlæg, samtidig med at det almene friluftsliv tilgodeses. Derfor er det vigtigt, at der planlægges på tværs af kommunegrænserne, når der skal placeres anlæg til fritidsformål i landskabet.

Retningslinjerne skal sikre, at friluftsanlæg, der er afhængige af en placering i landområdet, kan placeres hensigtsmæssigt og sameksistere med andre aktiviteter uden for byområdet og tage hensyn til, at der bevares uberørte områder til stille natur- og landskabsoplevelser.

Kolonihaver
Kolonihaver omfatter overnatningshaver og daghaver (nyttehaver o.l.). Gennem kommune- og lokalplanlægningen sikres udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder.

Nye kolonihaver planlægges som en integreret del af den lokale og regionale grønne struktur med fællesarealer og stier, som kan benyttes af offentligheden.

Friluftsområder
Der er tradition for, at landskaberne i Lyngby-Taarbæk ikke kun har været benyttet af de lokale borgere til rekreative formål, men også af hovedstadsområdets øvrige borgere. Allerede for mere end hundrede år siden var Dyrehaven med Dyrehavsbakken samt området ved Frederiksdal et yndet udflugtsmål. Søerne, Mølleåen og de tilgrænsende skove skabte ideelle rammer for fritidsaktiviteter. Interessen for at kunne udøve fritidsaktiviteter i landskabet er fortsat stor. Der findes flere roklubber, hvor der kan dyrkes såvel motion som konkurrencesport, der er kanoudlejning og mulighed for en tur med Bådfarten, hvis rødder går mere end hundrede år tilbage. Langs Mølleåen, i Lyngby Åmose og langs store dele af Furesøens kyst er der etableret stisystemer for gående og cyklende. På udvalgte steder langs dette stisystem er der opsat informationstavler, der fortæller en historie, som knytter sig til stedet. Disse oplevelsesmuligheder er med til at gøre området til et attraktivt område at bo, leve og arbejde i.

Lyngby-Taarbæks landskaber har særlig stor rekreativ betydning på grund af deres beliggenhed tæt på byområder i hovedstadsregionen. Følgende friluftsområder betragtes således som værende af regional betydning på grund af deres beliggenhed:

• Fingerbyens grønne kiler
• Kystkilerne
• Kysten og kystvandet

Det er vigtigt at holde fast i, at de grønne kiler og kystkiler, som går helt ind i hovedstadsområdets tæt bebyggede områder, skal tilgodese det almene friluftsliv, og at muligheden for at færdes der fortsat forbedres.

Store dele af friluftsområderne er også udpeget som beskyttelsesområder, hvis landskabs-, natur- og kulturværdier forudsættes beskyttet, bl.a. på grund af deres rekreative oplevelsesværdi.

Den rekreative benyttelse af landskabet skal ske på en afbalanceret måde i forhold til de naturværdier, der kræver beskyttelse.

Oversvømmelse og erosion

Planlovens regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion trådte i kraft den 1. februar 2018. Med lovændringen stilles der krav om etablering af afværgeforanstaltninger i områder, som vurderes at være udsat for oversvømmelse eller erosion. Planlovens regler gælder, når kommunen planlægger for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv.

I Lyngby-Taar­bæk Kommune er der ikke udpeget risikoområder efter over­svømmelsesloven.

Kystdirektoratet har udarbejdet en landsdækkende kortlægning af risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoen. Kystdirektoratets rapport “Kystplanlægger 2120” kan findes her: Kystplanlægger. Data fra kystplanlægger er brugt til kortet, der viser erosion af kysten. På kortet ses det, at det er hele kysten langs Øresund, der er i fare for erosion. Da langt det meste af kyststrækningen ved Taarbæk er beskyttet ved mole og havnefront, er det reelt kysten nord for Taarbæk, der er mest udsat for erosion. 

Udover erosion af kysten viser kortet også oversvømmelsesområder med en 100 års regn for perioden 2011-2040. Kortet viser, hvor vandet vil strømme hen og lægge sig i forbindelse med store regnhændelser. Ved 100 års hændelser er kapaciteten i kloaksystemet opbrugt, og vandet vil strømme til de lavest liggende områder. Det er disse områder, der er i størst fare for oversvømmelse i forbindelse med store regnhændelser.

Med udgangspunkt i Klimatilpasningsplan af 2014 er der udpeget 6 fokusområder i kommunen, som kan være udsat for oversvømmelse eller erosion.

Klimatilpasningsplanen indeholder en vurdering af, hvor i kommunen der forventes at være risiko for økonomisk tab samt samfundsmæssige gener ved fremtidens stigende regnmængder. De seks udpegede områder i klimatilpasningsplanen viser, hvor der skal være særlig fokus på klimatilpasning i den fysiske planlægning. Områderne er benævnt Det centrale Lyngby, Virum Sorgenfri, Sorgenfrigård og øvrige boligområder som Hjortekær, Ørholm og Taarbæk.

Fokusområdet Taarbæk, der er udpeget på baggrund af oversvømmelse fra havet, er udvidet mod nord i forhold til Klimatilpasningsplan af 2014, idet hele kysten nord for Taarbæk Havn og til kommuneplangrænsen ved Mølleåens udløb er en erosionskyst, som skal medtages i retningslinjer og rammer for oversvømmelse og erosion.

Der skal tages hensyn til kulturhistoriske, biologiske, landskabelige og rekreative interesser ved etablering af afværgeforanstaltninger.

På tværs af kommunegrænser  

Den nedre del af Mølleåen løber gennem Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner frem til udløbet i Øresund. Mølleåen har sit udspring i Egedal Kommune og løber herfra gennem Allerød og Furesø Kommuner frem til Furesøen. Særligt den nedre del af Mølleåen har mange sluser og mølleværker, der har betydning for regulering af vandstanden i Furesøen og Mølleåen. Ligeledes repræsenterer de mange mølleværker store kulturhistoriske værdier. Store del af Mølleåsystemet er udpeget som Natura 2000 område. I Lyngby-Taarbæk Kommune er strækningen fra Frederiksdal og ved Lyngby Sø udpeget. Ved Mølleåens udløb er der en sluse i Strandmøllen, der kan stemme Mølleåen op til kote 4 m. Der er således ikke risiko for tilbagestuvning for opstrøms-kommunerne.

Hovedstrukturkort med fokusområder

Oversigt over fokusområder for klimatilpasningen i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Klimatilpasning i lokalplaner

Ifølge Planloven er det muligt at udarbejde klimalokalplaner, der regulerer byggeri og anlæg med baggrund i et ønske om at sikre klimatilpasning.

I områder, som kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion skal lokalplaner fastlægge bestemmelser om afværgeforanstaltninger, når der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v.

De konkrete afværgeforanstaltninger kan have forskellig karakter afhængigt af, hvilket område der er tale om, og hvad området skal anvendes til. I retningslinjerne er blandt andet angivet virkemidler (afværgeforanstaltninger), der skal undersøges i denne forbindelse.

Etablering af afværgeforanstaltninger, der kan give en væsentlig påvirkning af områder i andre kommuner, skal ske i et tværkommunalt samarbejde.

Opsamling af regnvand

Kom­munalbestyrelsen har besluttet at fastholde kravet om af­led­ning via faskiner på egen grund, samt at der i nye stør­re projekter også skal ar­bej­des med at bruge regnvands­bassiner som rekreative ele­menter.

Lyngby-Taarbæk Kommune er bundet op på den regionale kollektive transport med S-banen til Hillerød og København, linjen har tre S-togsstationer i kommunen. Kommunen betjenes ud over S-banen også af Kystbanen, Nærumbanen og en række buslinjer, herunder både regionale, tværkommunale og lokale buslinjer. I forbindelse med den kommunale planlægning skal der indtænkes mulige, fremtidige overordnede kollektive trafikanlæg, herunder overhalingsspor på S-banen mellem Hellerup og Holte.

Det er af stor betydning for kunderne, at der er sammenhæng i nettet. Kunderne sætter det meget højt, at brug af den kollektive trafik foregår nemt, enkelt og overskueligt.

Hovedstadens Letbane

Den 29. juni 2011 blev der indgået en samarbejdsaftale om en letbane på Ring 3 mellem staten ved transportministeren, Region Ho­vedstaden og Ringbykommunerne Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Albertslund, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup.

Transportministeren, formanden for Region Hovedstaden og de 11 borgmestre har underskrevet en fælles principaftale om at anlægge letbanen på Ring 3. Principaftalen fastlægger rammerne for anlæg og drift af letbanen.

I 2026 forventes letbanen i drift mellem Lundtofte i nord og Ishøj i syd.

Letbanens syv stationer i Lyngby-Taarbæk:

1. Lyngby
2. Lyngby Centrum
3. Fortunbyen
4. Akademivej DTU
5. Anker Engelunds Vej DTU
6. Rævehøjvej
7. Lundtofte

Visionen

Den gode tilgængelighed, som nærheden til letbanen medfører er en styrke. Den tætte by med højklasset kollektiv trafikbetjening er en grundlæggende forudsætning for at sikre en langsigtet holdbar byudvikling.

Fremtiden med letbanen

Letbanen skal forbedre transporten mellem Lyngby Station, DTU, U/Nord og kommunens erhvervsmæssige knudepunkter, så pendlere, handelslivet og Kgs. Lyngby kan opnå synergier.

Kommunen har store planer om at udvikle Kgs. Lyngby. Klampenborgvej er blevet lukket for biltrafik og på den måde er der nu muligheder for at skabe et unikt byrum med nem adgang til byens handels- og kulturliv.

For DTU betyder etableringen af letbanen blandt andet, at DTU bliver tættere forbundet med Kgs. Lyngby og dermed til resten af Storkøbenhavn.

Revurdering af busnet

I forbindelse med idriftsætning af letbanen i Lyngby-Taarbæk Kommune i 2026 bliver det eksisterende busnet tilpasset (dec. 2025). Linjeføring og frekvens af regionale, tværkommunale og lokale bus­ser er blevet revurderet, så de tilpasses letbanen bedst muligt i forhold til tilbringerfunktionen.

Kommunen har været i dialog og samarbejde med Movia, region, nabokommuner m.fl. om revurderingen af busnettet. Sammenhæng til Movias Mobilitetsplan indgår desuden i relevante vurderinger i forbindelse med den kommunale fysiske planlægning.

Forbedring af forhold til cyklister

Af hensyn til cykel-pendlertrafik er der etableret cykelparkering i DSB’s cykelparkeringskælder ved Lyngby Station. Der er anlagt overdækket cykelparkering langs banen ved Sorgenfri Station. Ved Virum Station er der ligeledes overdækkede cykelparkeringspladser.

Kommunen ønsker at forbedre og øge cykelparkering ved letbanestationerne i kommunen og i et samarbejde med DTU. Samarbejdet har fokus på at skabe en fremtidssikret cykelparkering ved kommunens syv stationer, der kan danne baggrund for en sund, bæredygtig og trængselsreducerende pendlerform.

Kulturhistorisk set er det i landskabet særligt Mølleåen, Dyrehaven og befæstningsanlægget, der gør sig gældende.

De kulturhistoriske interesser i det åbne land omfatter dels synlige spor fra oldtid til nyere tid, f.eks. stendysser, gravhøje, kirker, landsbyer, husmandsbebyggelser, slotte og herregårde, og dels områder, hvor der er ikke synlige spor, men stor sandsynlighed for at gøre fund i jorden. Også i det åbne land uden for de udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder findes der spor og elementer, som har kulturhistorisk værdi og bør bevares. Det er især velbevaret bebyggelse, oprindelig vejstruktur og karakteristisk beplantning, eng, mose, overdrev, som tillige har stor landskabelig værdi.

Den historiske vejstrækning Kulsviervej, hvor kulsvierne transporterede kul fra Gl. Holte til København.

Fredede og bevaringsværdige bygninger
Lyngby-Taarbæk er rig på smukke, fredede og bevaringsværdige bygninger. Kommunens bygningsmasse er præget af mere end 250 års skiftende arkitekturidealer. Mange forskellige arkitektoniske stilarter er repræsenteret.

For at give politikere, planlæggere og borgere bedre mulighed for at vurdere hvilke bygningskulturelle værdier der skal bevares, er samtlige bygninger opført i perioden frem til 1979 registreret og tildelt en bevaringsværdi. En bygnings bevaringsværdi er en sammenfattende vurdering af en bygnings arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi samt dens originalitet og tilstand. Bevaringsværdi 1 er den højeste, mens 9 er den laveste. Fredede og bevaringsværdige bygninger er registreret med deres bevaringsværdi på Kulturstyrelsens hjemmeside i databasen over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at en bygning er bevaringsværdig, når den har fået en bevaringsværdi på 1 - 3 i Kulturstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger.

En bygning er også bevaringsværdig, hvis den er udpeget i en lokalplan eller byplanvedtægt. Kommunalbestyrelsen kan desuden udpege bygninger, der er opført efter 1979 som bevaringsværdige. Det forudsætter, at bygningen efter en registrering får en bevaringsværdi på 1 - 3.

Ved ansøgninger om tilbygning eller nedrivning af en bevaringsværdig bygning vil kommunen få kendskab til sagen. Kommunalbestyrelsen kan i disse tilfælde benytte retten til midlertidigt at forhindre byggeriet og udarbejde en lokalplan. Inden en bevaringsværdig bygning kan tillades nedrevet, skal kommunalbestyrelsen foretage en offentlig høring i henhold til lovgivningen.

Se også generelle rammer - for alle områder.

Lyngby-Taarbæk har desuden et kommuneatlas fra 1999. Atlasset indeholder registreringer af bygninger opført før 1940. I atlasset indgår beskrivelser af udvalgte bymæssige eller landskabelige kvaliteter i kommunen.

Alle større rækkehusbebyggelser er særskilt registreret. Registreringerne omfatter en beskrivelse af de enkelte rækkehusområders dominerende træk; deres strukturer og sammenhænge, deres arkitektur, deres grønne præg og helhedsindtryk samt deres bevaringsværdi. Registreringerne kan downloades her.

Kulturmiljø
Der er store områder udpeget som kulturmiljøer og som områder med kulturhistoriske værdier. Udpegningerne stammer fra Regionplan 2005. I byområdet er der kun udpeget enkelte af disse områder i bevarende lokalplaner. En fremtidig udpegning af flere kulturmiljøer og områder med kulturhistoriske værdier vil ske ud fra kendt viden og i samarbejde med Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk og andre relevante interessenter.
I forbindelse med dette arbejde vil der skulle ske en afklaring af udpegningernes formål, og hvordan kulturmiljøerne skal registreres.
De udpegede kulturmiljøer vil herefter blive indarbejdet i kommuneplanen med retningslinjer for de områder, hvor det er hensigtsmæssigt.

Udpegning af kulturmiljøerne bliver sat i gang, når der er sket en revurdering af de bevaringsværdige bygninger med bevaringsværdi 4.

Kulturmiljø beskrives som et geografisk område med en væsentlig fortælling om den samfundsmæssige udvikling. Det vil sige miljøer i byen eller på landet med særlige kulturhistoriske kvaliteter fra oldtiden til nutiden. I kulturmiljøer kan indgå fredede bygninger og fortidsminder, men også naturmæssige og landskabelige værdier. Her et eksempel på Bondebyens miljø.

Mølleåen
I 2007 kom Mølleådalen på Kulturstyrelsens liste over 25 nationale industriminder. Derfor har Lyngby-Taarbæk Kommune samarbejdet med Rudersdal Kommune, Kulturstyrelsen og Center for Bygningsbevaring om at kortlægge de 9 møller og industrilandskabet langs Mølleåen. Samarbejdet har udmøntet sig i en hjemmeside og en rapport, som beskriver området både ud fra en kulturhistorisk, arkitekturmæssig og en landskabelig vinkel. Du kan downloade rapporten om Mølleåen i højre kolonne af denne side.

Det tilbageværende industrilandskab i Mølleådalen skal sikres. Det kan ske både ved generelt at udbrede kendskabet til områdets kulturhistoriske værdier, men også ved at der udarbejdes bevarende lokalplaner for de dele af Mølleådalen, hvor dette er relevant.

Jægersborg Dyrehave
I sommeren 2015 blev Jægersborg Dyrehave optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste som et enestående eksempel på enevældens jagtlandskaber i perioden 1680 til 1777. De Nordsjællandske parforcejagt-landskaber omfatter Gribskov, Store Dyrehave samt Jægersborg Dyrehave og Hegn, og har oprindeligt været et unikt sammenhængende jagtområde for kongen. Det karakteristiske stjerneformede net af jagtstier er kendetegnende for disse storslåede landskaber.

På luftfotos ses tydeligt de lange, lige stier, som Christian 5. benyttede til sine parforce-jagter.

Sigtelinjer fra Eremitageslottet

Der er indgået aftale mellem staten (v. Jægersborg Skovdistrikt) og Lyngby-Taarbæk Kommune om at friholde sigtelinjer fra Eremitageslottet mod vest over de bebyggede områder i Lundtofte og Hjortekær.

Historiske dokumenter henviser til kort fra 1956, men det formodes, at selve aftalen er indgået tidligere. Aftalen er bekræftet i 1985 og senest genbekræftet af staten i 2011.

Hovedindholdet i aftalen er, at nyt byggeri i et nærmere bestemt område ikke skal kunne ses fra slotstrappen i øjenhøjde (152 cm).

Retsgrundlaget er gældende kommuneplan og lokalplaner. Fortolkningsgrundlaget er underliggende landinspektøropmåling fra 1985 og senere opmålinger.

Københavns befæstning
Befæstningsanlægget er den nordlige del af Københavns Nyere Befæstning, der er anlagt omkring 1890. Det strækker sig fra Furesøen over Lyngby til Øresund. Fæstningsanlægget indgår i dag som et markant element i landskabet med kanaler, stemmeværker, forter m.v.

Københavns Befæstning.

Andre kulturhistoriske træk
Der findes derudover Kulturstyrelsens udpegede kulturarvsarealer og en del gravhøje. Alle disse kulturhistoriske træk skal søges bevaret.

LINKS OG DOWNLOADS

Parforcejagt

Slots- og Kulturstyrelsen: 25 fantastiske industrier

Rapport om Mølleåen:moelleaaen_samlet_rapport.pdf (9 MB)

Planche om Københavns Nyere Befæstning:befaestning.pdf (1.9 MB)

Lavbundsarealer er lavtliggende områder, typisk afvandede enge, moser og lavvandede søer. Lavbundsarealerne i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger primært i områderne langs Mølleåen, i Dyrehaven og i Lyngby Åmose.

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt at sikre mulighed for at bevare nogle af de naturtyper, enge, moser og lavvandede søer, som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning og dyrkning eller byvækst. Naturmæssigt højest prioriteret er de lavbundsarealer, der ligger i kommunens landskab.

Det er vigtigt at hindre grundvandssænkning i lavbundsområderne og deres tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets tilstand, og fordi der her ofte findes kulturhistoriske spor.

Natura 2000-planer og -områder

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet statslige Natura 2000-handleplaner for alle danske Natura 2000-områder.

Natura 2000-planerne angiver mål for, hvordan vi sikrer fremgangen i naturen i forhold til specifikke arter og naturtyper i de internationalt vigtige Natura 2000-områder.

I 2023 er der vedtaget Natura 2000-planer for 2 områder som vedrører Lyngby-Taarbæk Kommune:

• 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov
• 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave

Alle Natura 2000-områder er indeholdt i udpegningerne af biologiske kerneområder og/eller økologiske forbindelser og dermed er de også indeholdt i kommunens udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort.

De statslige Natura 2000-planer udmøntes efterfølgende i kommunale handleplaner. Her er kommunerne ansvarlige for den del af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land – bortset fra de skovbevoksede, fredeskovspligtige arealer, som Naturstyrelsen er ansvarlige for.

Lyngby-Taarbæk Kommune har i samarbejde Allerød Kommune, Egedal Kommune, Furesø Kommune, Rudersdal Kommune og Miljøstyrelsen udarbejdet en fælles handleplan for Natura 2000-handleplan for område nr. 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

For Natura 2000-område nr. 144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave, som er ejet af Naturstyrelsen, er styrelsen selv ansvarlig for at udarbejde en Natura 2000-plejeplan.  

Internationalt beskyttede arter herunder bilag IV-arter

I Lyngby-Taarbæk Kommune er vi forpligtet til at beskytte sjældne, truede og karakteristiske arter, som er beskrevet i internationale aftaler, Danmark har tiltrådt. Dette inkluderer EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiv, samt Bern- og Bonn-konventionerne. Der er dog stort overlap mellem arterne i EU’s direktiver og konventionerne.

Habitatdirektivet omfatter arter, der kræver særlig beskyttelse. På Bilag II findes arter, der er så sårbare, at der skal udpeges specielle habitatområder for dem, hvor deres levesteder ikke må forringes. I Lyngby-Taarbæk Kommune omfatter dette blandt andet den meget sjældne Steallas Mosskorpion i Dyrehaven og Sump-vindelsneglen i Lyngby Åmose. 

Arter på Bilag IV kræver strenge beskyttelsesforanstaltninger i hele deres naturlige udbredelsesområde, dvs. også udenfor habitatområder. Beskyttelsen indebærer, at vi ikke må beskadige yngle- og rasteområder, eller forstyrre og dræbe dem. Dette gælder for både dyre- og plantearter. I Lyngby-Taarbæk omfatter dette bl.a. flagermus og stor vandsalamander.

Fuglebeskyttelsesdirektivet beskytter alle vildtlevende fuglearter i EU og deres levesteder. Bilag I indeholder de fuglearter, som er truede eller særligt følsomme overfor ændringer i deres levesteder. Derfor skal der for disse arter udpeges såkaldte fuglebeskyttelsesområder. I Lyngby-Taarbæk Kommune er Furesøen et sådant område.

I habitatdirektivets bilag IV er der således opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede Natura 2000-områder. For dyrearternes vedkommende indebærer dette bl.a., at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges, ligesom der ikke må ske en forsætlig drab eller forstyrrelse af arterne, så det kan skade dem eller bestanden. For plantearterne betyder det, at de ikke ødelægges eller fjernes fra det sted de vokser. 

Beskyttede naturtyper
Beskyttede naturtyper er en betegnelse, der dækker over arealer, der på grund af deres fysiske tilstand og botaniske indhold er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3. Formålet er at bevare sjældne og truede typer af natur, og hermed de plantearter og det hertil knyttede liv af insekter, padder m.m. Fælles for arealerne er, at de alle har et højt og varieret botanisk indhold og som oftest en meget lang historik. Alt efter arealets tilstand inddeles arealerne i forskellige typer af natur som f.eks. ferske enge, biologiske overdrev, moser eller søer. Der må på disse arealer ikke foretages ændringer af nogen art uden en dispensation fra myndigheden.

Fredninger
Store dele af landskabet i Lyngby-Taarbæk Kommune er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Fredninger er det stærkeste instrument til sikring af et landskab med dets indhold af geologiske, biologiske kulturhistoriske og rekreative værdier.

Frederiksdal Gods, Mølleådalen, Troldehøj, Brede Bakke og Borrebakken, Ermelundskilen samt Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser er fredet.

Fredningerne har hver deres fredningsbestemmelser, dog er et gennemgående tema, at tilstanden af de fredede landskaber ikke må ændres. Ermelundskilefredningen har yderligere et formål om, at fæstningskanalen skal kunne genskabes.

Naturen er med til at dække borgernes behov for friluftsliv. Det er borgere fra hele hovedstadsregionen, der benytter kommunens naturområder til friluftsaktiviteter både til vands og til lands. Disse aktiviteter skal foregå under hensyntagen til de geologiske, biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Beskyttelsesinteresser omfatter vidt forskellige værdier, alt efter om der er tale om landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser eller lavbundsarealer, som kan genoprettes til fremtidige naturområder.

Formålet med at beskytte landskabs-, natur- og kulturværdierne i kommunens grønne struktur er ikke at pålægge restriktioner for byudvikling og andre samfundsmæssige interesser. Det gøres bl.a. for naturens skyld, for at give os selv oplevelsesmuligheder nu og i fremtiden og for at fastholde regionen som et attraktivt sted at bo og besøge. Herudover gøres det også for at give mulighed for fremtidig forskning og dermed for at forstå det sted, vi bor, dets identitet og historie. Rigdom og kvalitet i natur og landskab er afgørende for Hovedstadsregionens tiltrækningskraft i konkurrencen med andre storbyregioner.

Potentielle naturområder
Borrebakken er udpeget som et potentielt naturområde. Området er kendetegnet ved at være et sammenhængende grønt areal, der er omfattet af naturfredning, naturbeskyttelseslinjer og beskyttede naturtyper.

Sortemosen er udpeget som et potentielt naturområde. Området er kendetegnet ved at ligge op ad eksisterende økologisk forbindelse (spredningskorridor) og er omfattet af naturbeskyttelse og en §3-naturtype.

Skovrejsning er ny skov, som rejses på landbrugsjord.

I de områder, hvor skovrejsning er uønsket, er baggrunden for at udpege arealerne, at sikre værdifulde kulturmiljøer og landskaber, herunder områder hvor særlige naturværdier ønskes bevaret. Der er taget hensyn til lavbundsområder og områder, hvor hensynet til geologiske interesser er uforeneligt med skovrejsning. Der er også taget hensyn til dyrkningsjorder af høj kvalitet.

De stationsnære områder indgår i en statslig politik (Fingerplan 2019), der har til formål at øge brugen af kollektiv transport og skabe et bedre bymiljø med mindre individuel bilkørsel.

I landsplandirektiv Fingerplan 2019 fastlægges principperne for miljørigtig placering af byfunktioner med mange arbejdspladser. Fingerplan 2019 fastsætter, at bebyggelse med høj tæthed og mange besøgende skal placeres i stationsnære kerneområder inden for en radius af 600 m fra en station. Bebyggelse med middelhøj tæthed skal placeres i de øvrige stationsnære områder beliggende 600 - 1.200 m fra en station.

Kommunalbestyrelsen udpeger ikke stationsnære rammeområder i Klampenborg eller i landskabet bortset fra ét område - den tidligere Københavns Amts vejplads ved Helsingørmotorvejen.

For en række rammeområder, der er udpeget som øvrige stationsnære områder, og hvor der ikke er rammebestemmelser, der muliggør etablering af større kontorerhverv o. lign. gælder, at en evt. udnyttelse af de stationsnære byggemuligheder kræver et kommuneplantillæg ledsaget af en redegørelse (jf. § 4 og § 11, stk. 4 i Fingerplan 2013).

De stationsnære områder er udpeget efter en vurdering af mulige anvendelser og udviklingsmuligheder.

De overordnede stier
Kommunen ønsker at medvirke til planlægning af linjeføringer af de overordnede stier fra de centrale byområder gennem kilerne til kysten, langs kysten og på tværs af de radiale stier i kilerne.

De kommunale stier skal være egnede både for cyklende og gående. Barrierer som store veje, baner og vandløb forhindrer tit, at stier kan skiltes og tages i brug, selv om stierne findes på begge sider. Der bør planlægges for og anlægges passage af barrierer på en måde, som både er trafiksikker og ikke forringer stiens oplevelsesværdi med lange omveje, trafikstøj osv.

Supercykelstier
Kommunen ønsker at medvirke til planlægning og realiseringen af et overordnet cykelstinet for pendlere. Stinettets hovedformål er at tilbyde så direkte og hurtige ruter som muligt for cykeltransport fra bolig til arbejde.

Lyngby-Taarbæk har i et tværkommunalt samarbejde ansøgt og modtaget tilsagn om støtte til etablering af Supercykelstierne "Allerødruten", "Ring 4-ruten" og "Ring 3-ruten".

"Allerødruten" og "Ring 4-ruten" er indviet foråret 2017, mens Ring 3-ruten indvies, når letbaneanlægget står færdigt.

LINKS

Læs mere om Supercykelstier her

Trafikstøj.

Lyngby-Taarbæk Kommune får hvert 5. år kortlagt trafikstøj i kommunen og udarbejder på den baggrund en støjhandlings-plan. Støjhandlingsplan 2024 for vejtrafik er tilgængelig på kommunens hjemmeside.

Støj fra jernbane og motorveje varetages af følgende myndigheder:

• Helsingørmotorvejen og Motorring 3: Vejdirektoratet
• S-tog og Kystbanen: Banedanmark
• Nærumbanen: Trafikselskabet Movia

Vedvarende energikilder
Som klimakommune har Lyngby-Taarbæk fokus på klima og dermed også ny viden om vedvarende og alternative energikilder.

Lyngby-Taarbæks landskab er omfattet af retningslinjer, fredninger og naturbeskyttelse, der umiddelbart hindrer opsætning af vindmøller. Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder i landskabet kan dog tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur-, og kulturværdierne ikke forringes, heller ikke over kommunegrænsen.

Kommunalbestyrelsen sætter imidlertid stor pris på initiativer, der støtter nedsættelsen af CO2-udslippet - det være sig i form af solenergi, nye mindre typer af stort set lydløse vindmøller eller andre former for vedvarende energikilder, idet det skal være i overensstemmelse med overordnet planlægning og lovgivning i øvrigt. 

Affaldsanlæg
Lyngby-Taarbæk har samarbejde med I/S Vestforbrændingen.

Kraftvarmeværker
På DTU ligger et naturgasfyret kraftvarmeværk med en effekt på ca. 70 MW. Herudover er der en elkedel på ca. 40 MW. Endvidere findes der 3 gaskedler på hver 10 MW i andre bygninger på DTU.

De største øvrige anlæg i kommunen har en effekt på ca. 5 MW.

Led­ningsnet
I Ledningsejerregistret LER.dk kan oplysninger om ledningsnet søges.

Teleantenner og -master
Kommunalbestyrelsen arbejder ud fra en række overordnede retningslinjer for opstilling af alle nye teleantenner og -master i Lyngby-Taarbæk Kommune. Retningslinjerne gælder for alle former for teleantenner og -master til privat eller erhvervsmæssig brug, der opsættes eller udskiftes. Med guiden ”Retningslinjer for ansøgning og opstilling af teleantenner og -master i Lyngby-Taarbæk Kommune” sættes der fokus på de forskellige aspekter, som emnet indeholder bl.a.:

• teleantennernes og -masternes fysiske udformning,
• placering og planlægningsmæssig sammenhæng,
• tekniske muligheder og begrænsninger, samt
• sagsbehandling af ansøgninger

Guiden ligger på kommunens hjemmeside.

Overordnede trafikveje skal afvikle den overordnede og gennemkørende trafik i kommunen. Helsingørmotorvejen er ejet af staten.