Lyngby-Taarbæks image som en blå og grøn kommune skal fastholdes. Planlægningen skal sikre en fornuftig balance mellem det grønne og byudvikling.
Byudviklingen skal ske med fokus på nye bæredygtige løsninger, der tager hensyn til klima og miljø. Nye større boligbebyggelser, butikker og virksomheder skal placeres stationsnært med let adgang til kollektiv trafik. Ved at bygge tættere får vi mulighed for at friholde eller skabe grønne områder. Planlægningen skal sikre, at nye bynære boliger får gode muligheder for udendørs ophold.
Nye bygninger bør så vidt muligt orienteres efter solorientering. Bæredygtige løsninger såsom solceller og solpaneler skal integreres på en æstetisk måde. Bæredygtige løsninger kan være med til at nedbringe energiforbruget og CO2 udledningen. Grønne tage og taghaver, som kan absorbere og fordampe regnvand, mindsker risikoen for oversvømmelse ved skybrud samtidig med at de tilfører et grønt element til bybilledet.
Med åbning af Fæstningskanalen tilføres byen et nyt blåt element, som binder byen sammen fra Lyngby Hovedgade til Ermelundskilen. Projektet rummer mulighed for at berige byrum og friarealer langs kanalen med nye opholdsarealer langs Fæstningskanalen.
Ved Kirkepladsen kan der skabes sammenhæng mellem kirken, Bondebyen, det bynære landskab og Lyngby Hovedgade. En forskønnelse af Kirkepladsen kan bidrage med en smuk og værdig ankomst fra nord til Kgs. Lyngby.
Assistens Kirkegård ved Toftebæksvej kan udvikles til en kulturhistorisk park. Den tilstødende Sophus Lunds Blomsterhave skal sikres som særligt åndehul i Kgs. Lyngby.
Den karakteristiske allébeplantning på Lyngby Hovedgades skal bevares og sikres som en del af byens grønne image.
Som led i et større klimatilpasningsprojekt reetableres den historiske Fæstningskanal fra Lyngby Hovedgade til Helsingørmotorvejen via Ermelundskilen.
Udover at løse en klimamæssig udfordring rummer projektet samtidig mulighed for at berige byrum og friarealer langs kanalen med nye opholdsarealer, samt rekreative og trygge forbindelser i byen.
Fæstningskanalen blev gravet i 1887-88. Kanalen var en del af Københavns Befæstning, som gik fra Furesøen gennem Lyngby ud til Ermelunden. I tilfælde af krig, hvor Sjælland blev invaderet af fjendtlige tropper, ville man lukke noget af Furesøens vand ud gennem kanalen, så vandet ville oversvømme de lavtliggende områder langs Dyrehavens sydside ud til Øresund samt sydover via Vestvolden.
LINKS
Kongevejsprojektet omhandler en forskønnelse af strækningen fra Kirkepladsen/Fæstningskanalen til Frilandsmuseet.
Fremtidsvisionen indeholder flere delprojekter, og vil give en smuk, attraktiv og værdig ankomst fra nord til Kgs. Lyngby.
Visionen omfatter blandt andet en vandfyldt Fæstningskanal, hvor blandt andet en overgang over Fæstningskanalen ved Lyngby Hovedgade på et tidspunkt eventuelt kan genetableres for at understrege indgangen til Kgs. Lyngby. Kirkepladsen skal renoveres og skabe sammenhæng mellem kirken, Bondebyen, det landskabelige træk og Lyngby Hovedgade. Det bør overvejes, om den Den Tuteinske Pavillon skal flyttes fra den nuværende placering på Rustenborgvej 7b, til haveanlægget ved Rustenborgvej 1 på den anden side af Bådfartens landgangsbro.
Det grønne træk mellem Fæstningskanalen og Sorgenfri Slot skal forstærkes.
Ved Sorgenfri Slot er det tanken, at tydeliggøre rotunden med ny belægning og genskabelse af rotundens oprindelige beplantning, inspireret af den franske vejingeniørs Jean Marmillods tegninger. Den efterfølgende strækning, der gennemskærer det åbne landskabsrum, skal beplantes med Lindetræer og vejprofilet gøres smallere. Kongevejsprojektet tænkes afsluttet med en rektangulær plads på Kongevejen ved Frilandsmuseets hovedindgang.
