- Arkitekturpolitikken udgives i en pjece og uddeles til alle med interesse for arkitekturen i kommunen.
- Kommunen ønsker i samarbejde med andre at bakke op om markering af Befæstningsdagen, Bygningskulturens Dag og Arkitekturens Dag ved relevante arrangementer.
- I samarbejde med Akademisk Arkitektforening afholdes med passende mellemrum bygningspræmiering samt andre aktiviteter, der sætter fokus på arkitektur.
- Kommunen vil i et samarbejde med interesseorganisationer tage initiativ til en egentlig bevaringspolitik, herunder fastlægge en definition af begrebet kulturmiljø og foretage en udpegning.
- Kommunen vil arbejde for, at borgerne får større kendskab til og skærpet opmærksomhed omkring bevaringsværdige ejendomme og en fremtidig bevaringspolitik.
- I den fysiske planlægning og byggesagsbehandling skal relevante redskaber og samarbejdspartnere inddrages ved vurdering af bymiljø, kulturhistorie og arkitektur.
- Der tages hensyn til den oprindelige arkitektur ved byfornyelse og bygningsrenovering, men også til nutidens brugere, så de får tidssvarende og miljørigtige bo-, arbejds- og opholdsforhold.
- Alle byggesager for bevaringsværdige ejendomme (bevaringsværdi 1-3) vurderes politisk.
- Den fysiske planlægning skal anvendes som et instrument til at sikre en høj arkitektonisk kvalitet.
- Lokalplaner skal indeholde en vurdering af nybyggeriers påvirkning af de grønne omgivelser og af bymiljøet. (En arkitektonisk vurdering).
- Kommunen tilskynder til brug af professionelle rådgivere ved større ny- og ombygninger.
- Ved dialog med bygherrer tilskyndes til arkitektonisk forsvarlige, grønne og bæredygtige projekter.
- Facadeændringer i Kgs. Lyngby skal godkendes for at sikre præget af et sammenhængende købstadspræg.
Fortunfortet.