FORSLAG

Oversigt over ændringer

Oversigt over forslag til ændringer og/eller tilføjelser i forslag til Kommuneplan 2025

Oversigten på Kommuneplanens hjemmeside giver et overblik over og links til de ændringer, der foreslås foretaget i forbindelse med den delvise revision af Kommuneplan 2021.

Oversigten følger hovedpunkterne, der er fastlagt via hjemmesidens faner:

  • FORSIDE
  • DET VI VIL
  • HVAD GÆLDER
  • BAGGRUND

Sidst i denne oversigt beskrives forslag til ændringer i rammer.

Farvekoder

Mens de foreslåede ændringer/tilføjelser er under politisk behandling, er disse skrevet med grøn tekst. Og tekst, som foreslås slettet, er Al anden sort tekst foreslås fastholdt fra den gældende Kommuneplan 2021 uden ændringer.

Når Kommuneplan 2025 er i høring, vil alle tekster være sorte. Det vil sige, de røde tekster er slettet og de grønne tekster gjort sorte, så forslag til Kommuneplan 2025 kan læses mere flydende.

Af tekniske årsager vil alle forslag til rammeændringer - også under den politiske behandling - være med sort tekst. Oversigten her beskriver derfor, hvilke ændringer der er foretaget i rammerne.

Man vil stadig kunne se den gældende Kommuneplan 2021, mens Kommuneplanforslag 2025 er i høring.Se Kommuneplan 2021 her: Kommuneplan 2021

 

FORSIDE:

ForsideAfsnit om Agenda 21 tages ud, da Kommuneplan 2025 nu tager udgangspunkt i Byudvikling i balance 2023, se desuden herunder. Afsnit om Bæredygtighed er ajourført/tilrettet på baggrund af Byudvikling i balance 2023.

Kommuneplan 2025 på 15 min. - Hvad er Agenda 21"Hvad er Agenda 21" udgår, fordi der ikke længere er krav om udarbejdelse af Lokal Agenda 21 (Kap. 6A §33a og 33b). Kommunen har Klimatilpasningsplan, Bæredygtighedsstrategi, DK2020-klimaplan, Strategisk Energiplan, Spildevandsplan mm. Bæredygtighed implementeres i alle relevante strategier og planer, hvori der indgår miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter.

DET VI VIL:

Det vi vilDet indledende afsnit under fanen "Det vi vil" er tilrettet og ajourført på baggrund af blandt andet Byudvikling i balance 2023 samt Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum. Under Det grønne er henvisninger til bevaringsværdige træer slettet, idet retningslinjerne herfor fremgår under generelle rammer. Afsnittet er derudover opdateret. Under afsnit om Trafik og mobilitet er der foretaget ajourføring. Afsnit om parkeringsnormer og -strategi udgår, idet emnerne beskrives under Generelle rammer og Kgs. Lyngby samt under Baggrund.

BydelsbeskrivelserPå baggrund af Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum har forvaltningen omstruktureret gældende afsnit og indarbejdet væsentlige elementer fra udviklingsplanen under bydelsbeskrivelsen for Kgs. Lyngby. Det vil sige, at den gældende tekst, fotos og illustrationer udgår og en ny tekst og illustrationer er indsat.

Bydelsbeskrivelserne for de øvrige bydele og landskab er opdateret i forhold til den gennemførte planlægning, mindre justeringer i beskrivelse af offentlig service samt befolkningsudvikling mv. Der er et mindre fald i befolkningen i Lyngby bydel, grundet ændret bydelsafgrænsning, idet boligområde "Frem" m.fl., foreslås at indgå i bydelen Kongens Lyngby, som til gengæld har oplevet en tilsvarende stigning. Den ændrede afgrænsning er beskrevet nærmere under "Rammer". Den ændrede bydelsafgrænsning har alene tekniske konsekvenser.

  1. Kgs. Lyngby
  2. Lyngby
  3. Ulrikkenborg
  4. Sorgenfri
  5. Virum
  6. Lundtofte
  7. Hjortekær
  8. Taarbæk
  9. Landskab

 

HVAD GÆLDER: 

Generelle rammer:Links til de generelle rammer herunder; linker til den samme side med alle de generelle rammer. Du finder de enkelte punkter under de røde bannere, når du er på hjemmesiden.

FOR ALLE OMRÅDER GÆLDER:1. Bevaringsværdig bebyggelse samt solceller:Generelle rammer for solceller lempes med hensyn til bevaringsværdig bebyggelse på baggrund af Byplanudvalgets beslutning den 19. februar 2025 om mulighed for at opsætte solceller på bevaringsværdige bygninger under visse forudsætninger. Derudover præciseres det under bevaringsværdig bebyggelse, at der ifm. lokalplanlægning kan ske en udpegning af bevaringsværdige bygninger med en anden værdi end 1 -3, såfremt bygningen har særlig miljømæssig eller lokalhistorisk værdi.2. Terrænregulering:Der laves ny generel ramme, som beskriver, at man ikke uden kommunens godkendelse må terrænregulere mere end +/- 0,3 m. Rammen skal dæmme op for uhensigtsmæssige terrænreguleringer, som kan genere naboer.3. Bæredygtighed:Der tilføjes en ny overskrift med en række bæredygtighedsemner, som skal vurderes i forbindelse med lokalplanlægning. Emnerne tager afsæt i kommunens arkitekturpolitik og bæredygtighedsstrategi samt indsatser i Byudvikling i balance 2023, og skal så vidt muligt indarbejdes i kommende lokalplaner.

BOLIG:4. Grundstørrelser for åben-lav:Det præciseres, at grunde til énfamiliehuse ikke må udstykkes mindre end 700 m2. Derudover oplyses muligheden for andre grundstørrelser i forbindelse med lokalplanlægning, hvis det aktuelle lokalplanområde tilsigter det.5. Friarealer:Der fastsættes rammer for minimum friarealer i forhold til bruttoetageareal for tæt-lavbebyggelse, etageboliger og erhvervsbyggeri. Rammerne skal sikre, at der ved ny bebyggelse anlægges tilstrækkelige arealer til ophold og vild natur.

6. Byggelinjer:For at opnå det åbne og grønne udtryk på kommunens villaveje udlægges der i forvejen 5 m byggelinjer i lokalplanerne. Byggelinjerne, og deres formål, præciseres nu i kommuneplanen. Der gives som noget nyt mulighed for opsætning af faste hegn tættere på vejskel end 5 m på ejendomme, der er udpeget som et indsatsområde i kommunens støjhandlingsplan. Kommunen vil altid foretage en konkret vurdering af ansøgningen, og stille krav om at der plantes hæk foran. Kommunen får løbende henvendelser om støjhegn i villaområder, hvorfor rammen kan give klarhed over muligheden for faste hegn, samtidig med at vi sikrer vejenes grønne udtryk.

7. Ovenlysvinduer:Størrelsen på vinduer til orienteringslys i tagetager præciseres, så der kommer en éns administration af disse, og så tagflader ikke domineres af meget store vinduer.

PARKERINGSNORMER:8. Parkeringsnormer er ændret på baggrund af Byplanudvalgets beslutning den 19. marts 2025 om mulighed for reduktion af p-pladser i særligt stationsnært kerneområde 300 m og 150 m fra Lyngby Station samt tilføjet principper for mulighed for anlæg af p-pladser udenfor egen ejendom i særligt stationsnært kerneområde. Der gives mulighed for yderligere reduktion i antallet af p-pladser for at motivere til brugen af kollektive transportformer, grøn mobilitet og lign. Herudover er der på baggrund af byplanudvalgets beslutning august 2024 vedr. udvikling af Lokalcenter Brede Torv og Lokalcenter Lundtofteparken tilføjet, at ved udvikling i områderne kan antallet nye p-pladser vurderes særskilt i de to lokalcentre samt i lokalcenter Eremitageparken for at støtte et attraktivt byliv og et varieret udbud af kultur- og handelsliv.

RETNINGSLINJER:Links til de forskellige emner herunder linker til den samme side med alle retningslinjer. Du finder de enkelte punkter under de røde bannere, når du er på hjemmesiden. Emnerne er oplistet alfabetisk.

9. Biologiske interesser, Grønt Danmarkskort og Grøn Bykile: Retningslinjer er ajourført og tilrettet på baggrund af "Oversigt over nationale interesser". Således er følgende nye retningslinje indarbejdet: "Indenfor Grønt Danmarkskort skal hensynet til opretholdelse af naturværdierne som udgangspunkt vægtes højere end fremtidig byudvikling, opførelse af større infrastrukturanlæg eller ændret arealanvendelse af hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne i områderne." Grønt Danmarkskort består af kommunens større sammenhængende naturområder med høj biodiversitet. Det drejer sig om kommunens Natura 2000-områder og §3 naturbeskyttede arealer efter naturbeskyttelsesloven beliggende i landskabet. Redegørelsen er ajourført og tilrettet.

10. Detailhandel: Retningslinjerne er opdateret i forhold til den gennemførte planlægning og der er foretaget korrekturmæssige tilretninger. De maksimale butiksstørrelser i Kgs. Lyngby bymidte foreslås fastholdt. For at fastholde og understøtte Kgs. Lyngby Bymidte som det største udbudspunkt i Hovedstadsområdet uden for København, planlægges der sideløbende med kommuneplanrevisionen for et aflastningsområde i Firskovvejområdet. I aflastningsområdet bliver det muligt at planlægge for store udvalgsvarebutikker, som ikke passer ind i bymidten. Herved sikres en variation af butikker i det samlede udbudspunkt, så der gives mulighed for funktioner og butikstyper, som Kgs. Lyngby ikke har i dag samt mulighed for at supplere det butiksudbud, der findes i dag. Det vil bidrage til at hindre yderligere fald på handelsbalancen for Kgs. Lyngby.

11. Drikkevandsinteresser: Retningslinjer er ajourført. Tekst i redegørelsesdelen er slettet, idet ændringer i rammer og retningslinjer i forslag til Kommuneplan 2025 er miljøscreenet i forbindelse med behandling af forslaget. Ny bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer har været i høring og er planlagt endelig vedtaget i sommeren 2025. Udpegningerne vises i Miljøportalen. Ved den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2025 i december 2025 vises eventuelle nye områder på kort under retningslinjer for drikkevandsinteresser.

12. Klimatilpasning, oversvømmelse og erosion: Nyt retningslinjekort på baggrund af Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen. Retningslinjetekster er ajourført. Redegørelsestekster er tilrettet og ajourført.

13. Kollektive trafikanlæg: Retningslinjer og redegørelse er ajourført blandt andet på baggrund af Regionrådets behandling og godkendelse af Udviklingsplan 2026-2035 for lokalbanerne i Region Hovedstaden den 13. maj 2025. Regionrådet godkendte ”Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden” med ændret temapakke B “Kortere rejsetid”, hvor forslag til konkrete stationsnedlæggelser og ændrede standsningsmønstre udgår, og at stationslukninger ikke bør være en del af det fremtidige katalog over mulige tiltag for at sikre hastighedsopgradering, men at ambitionen om at hastighedsopgradere banerne og dermed på sigt at nedbringe rejsetiden fastholdes.

14. Kulturhistorie: Retningslinjer for nationalt udpegede industriminder er tilføjet. I "Oversigt over nationale interesser" er det ikke præciseret, hvordan industriminderne skal afgrænses, hvorfor kommunen har valgt at vise selve mølleområdernes afgrænsning på kortet. Der er derudover tilføjet en retningslinje om sigtelinjerne fra Eremitageslottet. Sigtelinjerne er i forvejen nævnt under de relevante bydelsbeskrivelser Hjortekær, Lundtofte og Lyngby.

15. Lavbundsarealer: Retningslinje er tilføjet på baggrund af "Oversigt over nationale interesser". Retningslinjen lyder: "Det samlede udpegede lavbundsareal, der kan genoprettes som vådområde, skal fastholdes eller forøges. Det indebærer, at såfremt de udpegede lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, reduceres, så skal der udpeges nye erstatningsarealer."

16. Natura 2000, bilag IV-arter, beskyttede naturtyper og naturfredninger: Retningslinjer og redegørelse er ajourført og tilrettet til dels på baggrund af "Oversigt over nationale interesser".

17. Produktionserhverv: Afsnit om produktionserhverv er tilføjet under retningslinjer. Det redegøres for, at kommunen ikke har udpeget erhvervsområder, som alene skal være forbeholdt produktionsvirksomheder mv. og at kommunen derfor ikke har udpeget hverken konsekvensområder eller transformationsområder. Et retningslinjekort med opmærksomhedszoner omkring produktionsvirksomheder af national interesse, udpeget af staten, er tilføjet. Redegørelse om produktionserhverv under Baggrund/Erhverv/Erhvervsområder er flyttet hertil.

18. Stationsnære områder: Afsnit om stationsnære områder er ændret som følge af Byplanudvalgets beslutning den 19. marts 2025. Det stationære kerneområde omkring Lyngby Station og letbane er underinddelt i to ekstra zoner. De stationsnære kerneområder strækker sig fra 0 til 600 m fra Lyngby Station. Indenfor dette område er tilføjet en opdeling i zoner på 0 - 150 m og 150 – 300 m. De to nye zoner defineres ud fra et cirkelslag med stationen som centrum. I de to nye zoner gives mulighed for yderligere reduktion i antallet af p-pladser samt placeringen af disse, for at fremme brugen af kollektive transportformer, grøn mobilitet og lign. Kortet er opdateret, så det afspejler de nye zoner.

19. Stier: Retningslinjer er tilrettet på baggrund af cykelstrategi.

20. Tekniske anlæg: Retningslinjer er ajourført.

21. Veje: Retningslinjer er tilrettet. Det er uhensigtsmæssigt, at de forskellige typer af vejklasser er fastlagt i kommuneplanen. Disse fremgår derfor ikke længere i tekstafsnittet. Kortet er ajourført.

 

BAGGRUND:

BaggrundAlle afsnit under fanebladet Baggrund er ajourført herunder særligt afsnit om parkeringsnormer.

ParkeringsnormerAfsnit vedr. parkeringsnormer er ændret som følge af Byplanudvalgets beslutning den 19. marts 2025 om mulighed for reduktion af p-pladser i særligt stationsnært kerneområde fra Lyngby Station.

 

ÆNDRINGER I RAMMER:

Kongens Lyngby bydel:

1. BydelskortRammerne fra et såkaldt kvarter under bydelen Lyngby (1.2. Frem m.fl.) er flyttet over til bydelen Kgs. Lyngby. Det drejer sig om rammerne: 1.2.30; 1.2.60; 1.2.61; 1.2.63; 1.2.64; 1.2.80; 1.2.81; 1.2.82; 1.2.90, der overføres til bydelen Kgs. Lyngby. Overflytning sker for at have en geografisk sammenhæng og undgå en todelt Lyngby bydel.

2. 1.1.01 KastanievejskarréenAnvendelse mod Lyngby Torv er tilføjet i rammen. Anvendelse i stueetage mod Lyngby Torv foreslås fastlagt til boligformål, detailhandel og anden publikumsorienteret  service. Ændringsforslaget tilføjer dermed mulighed for boliger i stueetage og 1. sal i forhold til bestemmelser i lokalplan 32, område 3. Forvaltningen vurderer, at bebyggelsesstrukturen også kan indeholde boligformål i såvel stueetage som på 1. sal, som der allerede er i dag. Boliger i den centrale del af Kgs. Lyngby kan bidrage til liv efter lukketid. Med fremtidens forandringer i Kgs. Lyngby vurderer forvaltningen, at forslag til ændring af anvendelsesmulighederne i randbebyggelse mod Lyngby Torv kan bidrage til byliv og liv efter lukketid. I den forbindelse prioriterer forvaltningen en anvendelse til detailhandel og anden publikumsorienteret service i stueetagen frem for liberalt erhverv og giver mulighed for boliger også på 1. sal. Rammeændringen støtter op om indsats i Byudvikling i balance om Stærkt handelsliv samt Udviklingsplan for Kongens Lyngby centrum.

3. 1.1.02 LikørstrædekarreenAnvendelse mod Lyngby Torv er tilføjet i rammen. Anvendelse i stueetage mod Lyngby Torv foreslås fastlagt alene til detailhandel og anden publikumsorienteret  service og dermed ikke til liberalt erhverv, som fastlagt i lokalplan 56, område 1. Ændringsforslaget tilføjer desuden mulighed for boliger på 1. sal i forhold til bestemmelser i lokalplan 56. Forvaltningen vurderer, at bebyggelsesstrukturen kan indeholde boligformål på 1. sal, som der allerede er i dag. Se yderligere baggrund under rammeændring 1.1.01 Kastanievejskarreen.

4. 1.1.04 Brohuskarreen og 1.1.21 Assistens KirkegårdSophus Lunds Blomsterhave er geografisk indarbejdet i 1.1.21 Assistens Kirkegård i stedet for i Brohuskarreen. Parken udgår derfor i 1.1.04 Brohuskarreen. Rammeområdet med Assistens Kirkegård er ændret i forhold til at kirkegården nu er nedlagt som kirkegård og Sophus Lunds Blomsterhave nu indgår i området.

5. 2.1.01 Ulrikkenborg PladsRammen er tilrettet eksisterende forhold, idet randbebyggelse beliggende nord og vest for pladsen har detailhandel og anden publikumsorienteret service i stueetagen, mens bebyggelsesstrukturen i randbebyggelse beliggende syd og øst for pladsen har en meget høj stueetage, der typisk anvendes til boligformål. Der er ingen lokalplan for Ulrikkenborg Plads. Rammeændringen udelukker liberalt erhverv i den høje stueetage. Forvaltningen vurderer, at boliger i stueetagen i den del af randbebyggelsen, der har en høj stueetage, kan bidrage til liv efter lukketid. I den forbindelse prioriterer forvaltningen en anvendelse til bolig i den høje stueetage frem for liberalt erhverv, der fortsat er en mulighed på 1. sal på randbebyggelse beliggende nord og vest for pladsen; altså i den del af bebyggelsen hvor der er detailhandel og anden publikumsorienteret service i stueetagen. Rammeændringen støtter op om indsats i Byudvikling i balance om Stærkt handelsliv samt Udviklingsplan for Kongens Lyngby centrum.

Det tilføjes desuden til rammeområdet, at tagetager ikke må indrettes til bolig, da der ikke er tilstrækkelig plads til øget parkering og andre medfølgende pladsbehov fx friarealer. Isætning af kviste for at få tilstrækkeligt dagslys i et eventuelt nyt boligareal vil derudover ofte ikke være en arkitektonisk hensigtsmæssig løsning i dette område. 

Lyngby bydel:

6. 1.2.61 Tjørnevej Geografisk tilretning af rammeområde udlagt til boligformål. Halvdelen af ejendommen Jægersborgvej 8 lå uplanlagt efter matrikelsammenlægning.

7. 1.2.80 Håbets Allé og 1.2.82 Håbets Allé/JægersborgvejGeografisk tilretning af rammeområde udlagt til etageboligformål. Håbets Allé 4a-b og Jægersborgvej 9 er etageboligbebyggelse, som ligger i område til Åben-lav boligbebyggelse. Adresserne flyttes fra 1.2.82 til etageboligområdet 1.2.80. Der sættes et max. antal etager for de 2 ejendomme på 2½ etage.

Ulrikkenborg bydel:

8. 2.1.60 Lyngby Rosenvænge og 2.1.66 Nøddevænget Geografisk tilpasning. Del af matr. nr. 22md (en lille trekant) ligger i dag i 2.1.66, der er udlagt til tæt-lav boligformål. Den lille del af matriklen lægges ind i 2.1.60 som er udlagt til åben-lav boligformål.

9. 2.1.69 Ulrikkenborg Allé, nordDet tilføjes, at tagetager ikke må indrettes til bolig, da der ikke er tilstrækkelig plads til øget parkering og andre medfølgende pladsbehov fx friarealer. Isætning af kviste for at få tilstrækkeligt dagslys i et eventuelt nyt boligareal vil derudover ofte ikke være en arkitektonisk hensigtsmæssig løsning i dette område.

10. 2.1.02 Christian X´s AlléEjendommen Chr. X´s Allé 9, der ligger i et lokalcenter (Lidl), tilføjes mulighed for at kunne anvendes til anden publikumsorienteret service og liberalt erhverv. Ejendommen er ikke lokalplanlagt som resten af rammeområdet, der er udlagt alene til dagligvarebutik (Lidl). Rammeændringen støtter op om indsats i Byudvikling i balance om Stærkt handelsliv.

Sorgenfri bydel:

11. 3.1.01 Sorgenfri TorvPå baggrund af borgerdialogproces og ungeinddragelse vedtog kommunalbestyrelsen den 30. april 2020 en helhedsplan for Sorgenfri bymidte. Herunder blev det besluttet, at muligheden for at etablere detailhandel på pendlerparkeringspladsen ved tankstationen ikke ønskes realiseret, da man ønskede de 1.200 m² udlagt til dagligvareforsyning på Nordtorvet i stedet. Samtidig blev det besluttet, at bebyggelsesprocenten for Nordtorvet fastsættes til maks. 65 og maks. 63 for Sydtorvet. Kommunalbestyrelsen godkendte 12. okt. 2023 i forbindelse med forslag til Byudvikling i balance 2023, at ovennævnte ændringer i Sorgenfri Bymidte skal indarbejdes i denne revision af kommuneplanen.

12. 3.1.03 Hummeltoftevej, SydForslag til ændring af 3.1.03 Hummeltoftevej Syd betyder, at der fortsat kan være detailhandel i form af fx udvalgsvarebutikker og dagligvarebutikker i form af bager eller slagter og lign., men ikke et supermarked.

13. 3.2.65 KaplevejByplanudvalget gav den 17.08.2005principiel tilladelse til at anvende loftsrummet til beboelse og etablere op til 2 vinduer i hver tagflade efter nærmere præcisering af placering.Muligheden gives til resten af rækkehusene (Ligustervænget ulige numre), da de arkitektoniske og beliggenhedsmæssige forhold er de samme. Etageantal hæves tilsvarende til 2½.

14. 3.3.63 C.F. Holbechs VejGenopretning efter fejl ved digitalisering. C.F. Holbechs Vej 7, 9, 11A, 11B og 13 er taget ud af rammeområde 8.5.45 Frilandsmuseet og ligger nu i rammeområde 3.3.63 til åben-lav boligbebyggelse.

15. 3.3.93 Virumgård SydEn reservation til et rampeanlæg slettes i rammeområde 3.3.93 Virumgård syd - det eksisterende Classic Carhouse, idet reservation til et rampeanlæg i det nordfor beliggende rammeområde 3.3.41 Virumgård Nord - udvidelsesmulighed for Classic Carhouse er planlagt slettet. Reservationen forventes slettet med vedtagelse af kommuneplantillæg 9/2021 27. maj.

Virum bydel:

16. 4.1.01 Virum TorvRammen præciseres med hensyn til anvendelsen af stueetagen, idet det tilføjes, at Frederiksdalsvej 70, 73, 75A, 75B og 77 reserveres til detailhandel og anden publikumsorienteret service. Der er ingen lokalplan for Virum Torv. Med rammeændringen ønsker forvaltningen at fastlægge anvendelsen til detailhandel og anden publikumsorienteret service også på strækningen fra Lyngby Torv og ned mod Virum Station. Dermed søges det flow af handlende, der færdes i Virum Bymidte, støttet mest muligt. Rammeændringen støtter op om indsats i Byudvikling i balance om Stærkt handelsliv.

Der tilføjes derudover under Bebyggelsens omfang: "Bebyggelsens helhedspræg og bygningernes karakter herunder altaner skal sikres for Frederiksdalsvej 70, 72, 74a, 74b, 77, 79 og 81, Virum Torv 1, 2, 3, 4, 5, 7 og 9, Grønnevej 52, 54, 56, 57, 58, 59, 60, 61, 62, 65, 67 og 69, samt Engbakken 64 og 66." for at sikre bebyggelsen, der har en bevaringsværdi på 3.

17. 4.1.61 Fuglsanggårds AlléÆndringen omfatter ramme 4.1.33 samt ramme 4.1.61.Fuglsanggårds Allé 28 er etageboliger (16) og er nu privatejet mod tidligere kommunal ejendom. Muligheden for pensionistboliger slettes og ejendommen lægges ind under ramme 4.1.61 som er åben-lav, i det forvaltningen ikke ser noget til hinder for, at ejendommene senere kan overgå til sådan. Heldagsskolen i nr. 10 samt Børnehuset langs banen i nr. 12 lægges samtidigt ind under ramme 4.1.61. Ejendommene kan fortsætte med eksisterende anvendelse (fortsat lovlig anvendelse) men også til boliger, hvis ønsket på et tidspunkt opstår.

Virumvej 46a har indtil for nyligt været ubebygget DSB areal, men er nu privatejet og der opføres et parcelhus. Matriklen overføres derfor også til ramme 4.1.61.

Ramme 4.1.33 slettes derfor helt, til gengæld udvides ramme 4.1.61.

18. 4.1.62 WienerbyenDobbelthusene på Wienerbyen 2 – 32 og Wienervej 11 – 23 er éns, hvorfor det er vigtigt at sikre denne ensartethed, der giver området karakter, hvilket præciseres i rammen.Byplanudvalget besluttede den 9.11.2016 at håndhæve påtaleretten på en servitut, der fastsætter, at kommunen skal godkende bygningernes udseende på en række oprindeligt ensartede huse på Hasselvej 58 – 82. Der fastsættes derfor overordnede rammer for husenes ydre fremtræden med udgangspunkt i bebyggelsens eksisterende karakter.

19. 4.2.77 Engbakken SydEngbakken 6 – 40 (lige numre) er i dag del af et større rammeområde. Bebyggelsen er en fin, ensartet enklave af funkishuse, hvor der bør værnes om den særlige arkitektur.

20. 4.2.76 Skolebakken, Ringerbakken og Fr.dalsvejForvaltningen har tidligere givet tilladelse til inddragelse af loftsrum til beboelse samt ovenlysvinduer mod syd på ejendommene Frederiksdalsvej 109 – 135B. Etageantal hæves tilsvarende til 2½.

Lundtofte bydel:

21. 5.1.63  S. Willumsens VejEtageantallet reduceres fra 3 til 2 da nuværende bebyggelse kun er i 2 etager, og en fortætning vil medføre øget behov for parkering mere plads til renovation og behov for flere friarealer.

22. 5.2.01 Brede TorvMølleåparken 60, ejet af Lyngby-Taarbæk Kommune, kan potentielt sælges. Kommunen ønsker ikke længere at anvende ejendommen til daginstitution. Rammen tilføjes mulighed for åben-lav boligbebyggelse med en bebyggelsesprocent på 30 %, maks. én etage, bygningshøjde på maks. 6,5 og med fladt tag samt byggelinje på 5 m fra matrikelskel mod Mølleåparken.

23. 5.2.42 EgegårdsparkenPå baggrund af ønsket om at søge at sikre flere grønne områder i byområdet foreslås oprettet en ny ramme for grønt rekreativt område (Egegårdsparken) taget ud af ramme 5.2.62 udlagt til boligformål. Egegårdsparken er dog sikret som grønt område i lokalplan 272 for Ørholm Nord. Parken tilføjes på redegørelseskort for Lokale grønne arealer.

Landskab:

24. 8.5.45 FrilandsmuseetDer tilføjes en bemærkning i ramme 8.5.45 om at "Rammen ligger i landzone, på nær matr.nr. 1z og 1ar, Kgs. Lyngby By, Kgs. Lyngby." Det er ønsket at friholde de to matrikler for bebyggelse.