Byens rum skal tilsammen danne en vifte af oplevelser, som kan imødekomme og rumme de mange forskellige målgrupper og generationer, som besøger og bruger Kongens Lyngby Centrum. Indretningen af byrummene skal bygge på stedernes identitet samt historie, og samtidig skabe rum til nye mødesteder og fællesskaber, som kan fungere med byens varierende puls hen over dagen og året.
Essensen af et bycentrum er, at det skal være en rigere og mere fortættet oplevelse at færdes der, end i oplandet. Her skal være mangfoldige oplevelser, der inviterer alle til at bevæge sig rundt i hele centrum.
Derfor vil der være perspektiv i, over en årrække, at realisere nogle "bylivsperler", der henvender sig til alle generationer. Som en del af en strategi for lokale bylivsperler er der udarbejdet et samlet forslag til byrum og funktioner, der tilsammen kan give en oplevelsesmæssig bredde til gavn og glæde for alle generationer. Forslaget kræver i høj grad, at det med tiden kvalificeres og udvikles i løbende dialog med borgere og interessenter.
Bylivsperlerne skal tilsammen indeholde kultur, læring og viden, leg og bevægelse samt rekreation. Der er i høj grad mulighed for både at skabe oplevelser, der appellerer til de lokale borgere, og oplevelser, der har format og karakter til at kunne tiltrække besøgende.
Udviklingsplanen rummer en foreløbig kortlægning af, hvilke funktioner og anvendelser de enkelte byrum kan bidrage med til det samlede hele, på tværs af fem forskellige parametre:
• Grønne rum: Byrum, der opleves som overvejende grønne og bidrager til både biodiversitet og naturoplevelse.
• Handel og gastronomi: I disse byrum vil der være butikker og restaurationer i stueetagerne og et aktivt handelsliv, der præger byrummets aktiviteter.
• Kultur: I disse byrum lægges der i særlig grad op til kulturarrangementer, både via byrumsindretningen og tilknytning til kulturinstitutioner.
• Ro og fordybelse: Her findes der plads til ophold og pause, og mulighed for at finde ro og reflektion midt i byen.
• Leg og bevægelse: Byrum, der i særlig grad indbyder til fysiske aktivitet. Herunder aktiviteter rettet særligt mod børn og unge såsom legepladser og skatearealer.
Kortlægningen kan bruges til løbende af afstemme og evaluerer byen tilbud, og til at kvalificerer fremtidige indsatser.
Se mere om Udviklingsplanen her:
Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum
Klampenborgvej skal ændres fra et vejrum til et egentligt byrum. Byrummet er en af de to hovedakser og lede op til hele byens rådhus og Lyngby Torv som en boulevard.
Klampenborgvej skal derfor indgå i områdets landskabelige sammenhæng, og formidle forbindelsen mellem de større naturtræk i Ermelundsfredningen mod nord og det klassiske Lyngby-byrum ved Lyngby Rådhus.
Derfor er det vigtigt, at rummet repræsenterer kommunens rige og varierede kultur-, handels- og naturliv.
Det gøres bedst ved, at Klampenborgvejs fremmedgørende skala og letbanens rationelle udtryk får æstetisk modspil af sanselig beplantning, varm belysning og taktil belægning.
Lyngby Torv er hele byens torv. Det er her man samles når juletræet tændes, når der er Lyserød Lørdag og Liv i Lyngby. Det er en mødeplads og en festplads. Det har også den svære opgave samtidig at skulle være en attraktiv byplads på alle årets helt almindelige dage - for dem er der trods alt flest af.
Det samlede byrum omkring Lyngby Rådhus skal således både give plads til de store forsamlinger og arrangementer, og samtidig skabe attraktive opholdsmuligheder og aktiviteter på tværs af året og på tværs af aldersgrupper.
Fremtidens Lyngby Torv er en grøn, levende og rummelig plads, hvor man kan mærke byens puls summe fra Klampenborgvej og Lyngby Hovedgade, hvor man kan finde en rolig stund under træerne eller tage en kaffepause i solen med kollegerne. Det er torvets vigtigste rolle at kunne rumme al Lyngbys liv, til hverdag og fest, året rundt.