Forudsætningerne for den fysiske planlægning i kommunen findes i statslige og regionale planer.
Der er tre niveauer i det danske planhierarki, som i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser fastsætter rammerne for den fysiske planlægning.
Plansystemet.
Staten fastlægger de overordnede rammer for planlægningen. Det sker i form af en landsplanredegørelse efter hvert nyvalg, en oversigt over statslige interesser og i form af landplandirektiver, herunder et landsplandirektiv for hovedstaden.
Regionen udarbejder en regional udviklingsplan, der indeholder en vision om regionens overordnede udvikling med hensyn til erhverv, klima og trafik. Udviklingsplanen skal koordineres med de planer og strategier, der udarbejdes af det regionale vækstforum og det regionale beskæftigelsesråd. Den regionale udviklingsplan skal udarbejdes i første halvdel af planperioden sideløbende med, at kommunerne udarbejder deres planstrategier.
Kommunen udarbejder strategier, kommuneplaner og lokalplaner.
Som grundlag for kommuneplanen offentliggøres der i første halvdel af en valgperiode en kommuneplanstrategi. Kommuneplanstrategien indeholder kommunalbestyrelsens visioner for kommunens udvikling og fastsætter, hvorvidt den gældende kommuneplan skal revideres, samt hvad revisionen i givet fald skal omfatte. Den gældende kommuneplanstrategi hedder Byudvikling i balance. Kommuneplan 2021 er udarbejdet på baggrund af Byudvikling i Balance.
Kommuneplanen indeholder rammer for indholdet af lokalplaner samt retningslinjer for overordnede forhold vedrørende natur og landskab, tekniske anlæg, kollektive trafikanlæg, stiforbindelser og detailhandel. Det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem kommuneplanlægningen i Lyngby-Taarbæk Kommune og nabokommunerne.
Lokalplaner fastsætter detaljerede bestemmelser for bebyggelse og anvendelse i et givent område. Ifølge Planlovens § 13 skal lokalplaner være i overensstemmelse med kommuneplanen.
Landsplanredegørelse 2019
"Landsplanredegørelse 2019. Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning - Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet” er udstedt den 23. januar 2019.
Fingerplanen fastlægger de overordnede rammer for den fysiske planlægning i hovedstadsområdet. De 34 kommuner i området udfylder efterfølgende rammerne med bl.a. kommune- og lokalplaner.
I landsplandirektivet fastlægges de overordnede rammer for detailhandelsplanlægningen i hovedstadsområdet. Landsplandirektiv fra 2018 fastlægger hovedstadsområdets overordnede detailhandelsstruktur i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. Direktivet udpeger 61 bymidter og i Lyngby-Taarbæk Kommune drejer det sig om Kgs. Lyngby, Virum og Sorgenfri.
Herudover er det i dette landsplandirektiv fastlagt, hvor i hovedstadsområdet der må etableres aflastningsområder. Direktivet fastlægger syv aflastningsområder, heraf et i Lyngby-Taarbæk Kommune ved Firskovvejkvarteret. Her kan Kommunalbestyrelsen planlægge for store udvalgsvarebutikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten.
Kilde: Retsinfo.dk. Kortet viser bymidter og aflastningsområder i hovedstadsområdet. 
Greater Copenhagen er en samarbejdsorganisation for vækst og udvikling i Nordens største metropolregion med 4,3 mio. indbyggere i Sydsverige og Østdanmark.
Via pilotprojekter og alliancer bygger parterne i fællesskab fundamentet for fremtidens vækst og velfærd. Det er Greater Copenhagens ambition, at regionen skal være et globalt center for bæredygtig vækst og grøn innovation.
Erhvervsfremme
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder.
Den nationale strategi
For Erhvervsministeriet formulerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse en national strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremmeindsats med bidrag fra Erhvervshusene, Det Nationale Turismeforum og andre relevante interessenter.
Strategiens sigte er at styrke iværksætteri og øge støtten til innovation og internatio-nalisering i de danske virksomheder. Strategien udpeger også de danske styrke-positioner og spirende erhvervsområder, som fremtidens klyngeindsatser skal målrettes.
Projektmidler
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal afgive indstilling til erhvervsministeren om anvendelse af midler fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond.
Tildeling af midler tager afsæt i den nationale vækststrategi.
Erhvervshus Hovedstaden
Erhvervshus Hovedstaden er ejet af de 29 kommuner i Region Hovedstaden inklusive Bornholm og finansieres af offentlige midler fra kommunerne, fra Staten og fra EU’s strukturfonde.
Erhvervshus Hovedstadens formål er at styrke regionens konkurrenceevne ved at udvikle digitale, bæredygtige og internationaliserede virksomheder. Hovedstadsregionen skal være blandt verdens bedste steder at starte, drive og udvikle en virksomhed.
Frem mod 2027 er Erhvervshusets indsats særligt fokuseret på at vejlede om - og styrke virksomhedernes viden, netværk og investeringer inden for:
- Digitalisering
- Internationalisering
- Bæredygtighed
- Start-up og iværksætteri.
Byudvikling i balance 2023 er kommunalbestyrelsens planstrategi og danner baggrund for Kommuneplan 2025.
Planstrategien bygger videre på Byudvikling i balance 2019. Byudvikling i balance fokuserer på følgende emner:
- Grøn omstilling
- Det grønne, arkitektur og kulturarv
- Stærkt handelsliv
- Større udviklings- og omdannelsesområder
Der er derudover følgende større emner: parkering, veje, stationsnære områder og offentlige formål.
Medlemsforeningen Science City Lyngby udvikler projekter og partnerskaber, danner netværk og formidler viden. Foreningens værdiskabelse ligger i samarbejde mellem virksomheder, uddannelse og kommune.
Science City Lyngby arbejder i tre strategiske spor:
- styrker viden gennem netværk, der inspirerer hinanden til nye forretningsmuligheder og fælles løsninger
- støtter talenter ved at motivere og fremme læring som tilsammen styrker et bæredygtigt arbejdsmarked
- skaber nærmiljøer og bidrager til at løse komplekse problemer på en ny og effektiv måde.
Ringby-Letbanesamarbejdet blandt kommunerne omkring Ring 3 har haft et dialogprojekt med Naturstyrelsen om udarbejdelse af en strategi for planlægning af grønne og blå områder ved byomdannelse. GRØN/BLÅ Strategi blev vedtaget december 2014. På baggrund af strategien har Lyngby-Taarbæk Kommune indarbejdet en grøn bykile (Fæstningskanalen), grønne forbindelser fra stationer og til større grønne områder og udpeget lokale grønne arealer i kommuneplanen.
LINKS
Lyngby-Taarbæk Kommune har løbende dialog med nabokommunerne om relevante emner. Kommuneplan 2025 forventes ikke at ville skabe uoverensstemmelse om planlægningen.
Lyngby-Taarbæk Kommune deltager desuden i flere kommunale og tværkommunale samarbejder.
