Velkommen
Kommuneplanen for Lyngby-Taarbæk Kommune fastsætter dels hovedstrukturen for hele kommunen, dels retningslinjer og rammer for indholdet i de fremtidige lokalplaner for de enkelte bydele og områder i kommunen.
START LÆSNING AF DETTE FORSLAG VIA "OVERSIGT OVER ÆNDRINGER"
Kommuneplan 2025 tager udgangspunkt i Byudvikling i balance 2023, hvor der beskrives en række visioner, mål og indsatsområder for den kommende planlægning.Den overordnede vision i Byudvikling i balance 2023 er, at byudviklingen skal tage hensyn til omgivelserne og kommende generationer, og at der kan ske forandringer i hele kommunen, der har til formål både at bevare men også at udvikle.
Byudvikling i balance 2023 blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 2. maj 2024.
Bæredygtighed
Kommunalbestyrelsen vægter bæredygtighed højt, og vil f.eks. arbejde for:
- At indarbejde bæredygtighed mest muligt, når der træffes beslutninger, som har betydning for kommunens byudvikling og udvikling af byliv
- At bidrage til minimering af transport gennem byfortætning og omdannelse af byområder
- At planlægge og regulere trafik, mobilitet og parkering i en bæredygtig retning i det omfang, det er muligt
- At udnytte mulighed for at planlægge boligområder med op til 25% almene boliger, hvor dette giver mening
- At støtte boligudbygning, der kan give mulighed for rokade i boligmassen
- At vægte bæredygtigt byggeri og det grønne højt
- At tage mest muligt hensyn til CO2 reduktionsmål og energioptimering
- At støtte udvikling af fjernvarme og etablering af geotermi
- At sikre en grøn by gennem blandt andet en træpolitik
- At søge at inddrage hensyn til øget bynatur og biodiversitet i byplanlægningen
- At have opmærksomhed på erosion, havstigning og oversvømmelser i byplanlægningen
Du kan læse mere om bæredygtighed her